Denne artikel er lavet i samarbejde med eriders.dk, som laver tests af segways og hoverboards.

Erhvervsleasing vs splitleasing

Når virksomheden skal erhverve sig en firmabil ved brug af leasing, så findes der to forskellige muligheder, hvilke er erhvervsleasing og splitleasing. Begge leasingtyper har deres egne fordele og ulemper, og hvilke løsning virksomheden skal vælge til firmabil, kommer an på en række forhold.  I dette indlæg vil vi fortælle kort om, hvad erhvervsleasing og splitleasing enligt er for noget, og bagefter kan du se en opsummering over forskelle og ligheder på disse to leasingtyper.

Hvad er erhvervsleasing?

Erhvervsleasing er den traditionelle leasingform for erhverv, og det er også den leasingform, der er hyppigst anvendt af virksomhederne. Med erhvervsleasing er det virksomheden, der betaler alle udgifter der er i forbindelse med en firmabil såsom: leasingydelse, ekstraordinær leasingydelse, forsikring, o.s.v. Hvis medarbejderen skal bruge bilen privat, så skal medarbejderen beskattes af fri bil. Denne beskatning er den samme, uanset om medarbejderen bruger bilen lidt eller meget. Erhvervsleasing er oftest den bedste og billigste løsning, hvis medarbejderen bruger bilen meget privat.

Hvad er splitleasing?

Splitleasing er et nyere koncept, hvor medarbejderen og virksomheden får en leasingkontrakt hver især. På den måde skal medarbejderen og virksomheden selv betale for det omfang de bruger bilen. Hver måned laver leasingselskabet en fordeling af udgifter, ud fra hvor meget bilen er brugt privat og erhvervsmæssigt. Det vil altså sige hvis bilen er brugt 80% til erhvervsmæssig kørsel og 20% til privat kørsel, så får virksomheden en regning på 80% af totaludgifter og medarbejderen får en regning på 20% af totaludgifterne. Det smarte ved splitleasing er, at medarbejderen ikke skal beskattes af fri bil, ligesom vi kender fra erhvervsleasing. Dette gør splitleasing yderst attraktivt, hvis firmabilen kun skal bruges i et begrænset omfang privat.

ErhvervsleasingSplitleasing
Typisk leasingperiode12-36 måneder12-36 måneder
Hvem skal betaler leasingydelse og en evt. engangsydelse?VirksomhedenVirksomheden & medarbejderen
Hvem skal betale udgifter til reparation, service, dækskifte mv. (Finansiel leasing)VirksomhedenVirksomheden & medarbejderen
Skal medarbejderen beskattes af fribil?JaNej
Hvem hæfter for restværdien? (finansiel leasing)VirksomhedenVirksomheden & medarbejderen
Hvornår er de respektive leasingtype mest fordelagtigeMeget privatkørselBegrænset privatkørsel

Rådgiv dig altid med en professionel

Dette indlæg er skrevet ud fra en generalisering og det anbefales at tage kontakt til en professionel leasingrådgiver, før der underskrives en leasingkontrakt. På den måde får du altid en rådgivning der er 100% tilpasset virksomhedens og medarbejderens  behov og ønsker til en ny firmabil.