Guide til at finde penge til det ønskede kørekort

Et kørekort er ikke nogen billig investering. Det kan især være svært for unge at få råd til kørekort, da man som 18-årig ofte ikke har haft andet end studiejobs, der har givet en minimal løn. Derfor er det spændende at kigge nærmere på, hvordan du kan finde penge til det ønskede kørekort.

Vi vil herunder komme ind på nogle forskellige metoder hvorved, at du kan få råd til et kørekort. Det er ikke sikkert, at alle metoderne passer til dig og din nuværende situation, men vi håber alligevel, at du ved nedenstående skriv kan få noget brugbart inspiration.

Finansiering af kørekort er en mulighed, som de færreste kender til

Køreskolerne landet over er godt klar over, at et kørekort ikke er nogen lille investering for unge. Derfor er der mange køreskoler, der reklamerer med, at de tilbyder finansiering af kørekort. Står du ikke på nuværende tidspunkt med det nødvendige beløb, men ønsker du stadig at tage et kørekort, og vil du have mulighed for at kunne betale af løbende, så anbefaler vi at kigge nærmere på finansiering.

Ved en finansieringsaftale indgår du en aftale med køreskolen om, at du får lov til at tage dit kørekort mod at du skriver under på, at du betaler et vist beløb om måneden. Du skal dog være opmærksom på, at der godt kan komme renter på beløbene, så dit kørekort i sidste ende bliver dyrere, end hvis du havde betalt det fulde beløb med det samme.

Det er dog en måde hvorpå køreskoler kan sælge kørekort til folk, der ikke har pengene til det.

Anbefal din køreskole til venner og bekendte

Mange køreskoler kører med et koncept om, at man får noget rabat, hvis man henter andre kunder ind i butikken. Har du derfor nogle venner og bekendte, som kunne være interesseret i at tage et kørekort, så kan du hos nogle køreskoler få skåret noget af prisen.

Dette kræver dog naturligvis, at du finder en køreskole, der tilbyder dette. Alternativt kan du forhøre dig hos din køreskole, om der kan sættes en aftale op for dig. De fleste køreskoler ønsker naturligvis at få flere kunder i butikken, hvorfor der er relativt stor chance for, at du vil kunne få sådan en aftale igennem.

Læg et budget og spar op

Det er altid nemmere at spare op, når man har lagt et budget. Har du ikke lagt et budget for din privatøkonomi, så kan det være svært for dig at vide, hvor mange penge du reelt set kan lægge til side. Derfor anbefaler vi, at du straks får lagt et budget, hvor du hver måned lægger penge til side til dit kørekort. På den måde bør du kunne spare op til det, uden at skulle have det finansieret.