Derfor skal du lease din næste bil
Når man skal have ny bil, har man en del beslutninger, der skal tages. En af dem er, hvorvidt man skal købe eller lease. Begge dele har fordele og ulemper, men for dig, der ikke kører så mange kilometer om året og kender dine kørselsvaner godt, vil slippe for uforudsete udgifter og ser det som en fordel at kunne skifte bil ofte, er leasing det helt rette valg.
Udskift din bil ofte
Der er en lang række fordele ved at vælge at lease i stedet for at købe, og en af de helt store, er, at man har mulighed for at udskifte sin bil ofte. Ved man, at man ikke skal have bilen i mere end 1 eller 2 år, kan det godt betale sig at lease, for her får man nemlig mulighed for at skifte bil langt oftere, end hvis man køber. Det betyder, at familiebilen kan skiftes oftere med leasing. Desuden er bilerne ofte i stort set perfekt stand, så det altid vil føles som om, man kører i en spritny bil.
Slip for uventede regninger
Når man leaser, står leasingselskabet for service og garanti på bilen, så man skal ikke bekymre sig om uforudsete værksteds- og serviceregninger. Det samme kan man ikke sige om at købe en bil, hvor man selv står for alt dette. Når man leaser en bil, betaler man en fast, månedlig ydelse som holder én kørende og forhindrer, at man kommer ud i disse problemer med uforudsete udgifter. Man får altså ikke nogen grimme overraskelser på dette punkt, og der følger en stor sikkerhed med, hvis bilen går i stykker. Leasingselskabet må desuden ikke opsige aftalen, så medmindre du selv gør det (hvilket du kan så snart, du har haft leasingkontrakten i 11 måneder), ved du med sikkerhed, at du har bilen i hele den periode, der er angivet i leasingkontrakten.
Du behøver ikke at sælge bilen
At sælge en bil, kan være lidt af et arbejde, men når man har en leasingbil, behøver man ikke selv at tage sig af dette. Så snart leasingkontrakten udløber, er alt man skal gøre nemlig at aflevere bilen tilbage til leasingfirmaet, og så står de for at sælge bilen videre. Dermed går udskiftningen af bilen langt hurtigere, da man hurtigt kan komme af med den gamle bil og hurtigt kan få en ny leasingaftale og dermed en ny bil.
Undgå værditab
Når man køber bil, bliver man nødt til at sælge den videre på et tidspunkt, men fordi den er brugt, når den sælges videre til en forhandler eller en anden bilejer, risikerer man, at der er et værditab. Det er dog ikke et problem med leasingbiler. Her står man som sagt ikke selv for salg af bilen, når den skal skiftes ud med en ny, og fordi man aldrig har ejet bilen helt selv, er der ingen fare for, at man ikke får lige så meget for bilen, når den sælges, som man gav for den, da man købte den i sin tid. Leasingselskabet står for videresalget af bilen og dermed påtager de sig også det eventuelle værditab. Dette er endnu en af de helt store fordele ved at vælge leasing frem for køb.
Erhvervsleasing af bil
Erhvervsleasing kan være smart, hvis ens medarbejdere har behov for at have en firmabil til rådighed. Når man erhvervsleaser, får man både lavere udbetaling og lavere omkostninger ved bilen, og man vælger mellem enten finansiel leasing eller operationel leasing, så man får en firmabil, der passer helt til ens behov. Finansiel leasing er smart, hvis man bruger bilen meget eller har svært ved at forudse sit kørselsbehov. Man står nemlig selv for service samt salg af bilen, når leasingkontrakten udløber, men til gengæld skal man ikke bekymre sig om, hvor meget, man bruger bilen. Det skal man derimod ved operationel leasing, som sætter en begrænsning på antallet af kilometer. Til gengæld kender man her den månedlige udgift, så man undgår overraskelser, og salget af bilen skal man ikke selv tage sig af.