Leasing af motorcykel har aldrig været mere populært
De seneste år har der været en stigning i antal motorcykler der er leaset, og denne tendens ser ud til at forsætte ud i fremtiden. På trods af mange dansker vælger leasing fremfor køb af motorcykel, så er der stadig mange, der er i tvivl om hvad leasing enlig er for noget. Vi vil i denne artikel, hjælpe dig med at blive klogere på hvad leasing er for noget, og hvad du skal være opmærksom på ved leasing. Helt grundlæggende findes der to typer af leasingkontrakter til motorcykel leasing, hvilke er hhv. operationel leasing og finansiel leasing. Disse leasingkontrakter er vidt forskellige på mange punkter, og på andre punkter er de identiske. Uanset hvilke leasingkontrakt vi snakker om, så er det leasingselskabet der har ejendomsretten over motorcyklen, og når du underskriver leasingkontrakten får du brugsretten til motorcyklen. Hvilke leasingkontrakt du skal vælge kommer an på flere ting f.eks. om motorcyklen skal være ny eller brugt, eller om leasingtager ønsker en form for budgetsikkerhed eller ej.
Hvad indeholder en operationel leasingkontrakt?
En operationel leasingkontrakt er oftest anvendt på helt nye motorcykler, og til folk der ønsker budgetsikkerhed i hele leasingperioden. Med en operationel leasingkontrakt skal leasingtager ikke selv betale for udgifter til reparationer, service, syn og så videre, hvis disse ting måtte forekomme i leasingperioden, skal leasingselskabet betale disse udgifter. Leasingtager skal kun betale de månedlige leasingydelser og en evt. engangsydelse i starten. Når leasingperioden er slut, skal leasingtager blot aflevere motorcyklen tilbage til leasingselskabet, og dermed slipper leasingtager for at bruge tid og kræfter på at sælge motorcyklen.
Hvad indeholder en finansiel leasingkontrakt?
En finansiel leasing er oftest anvendt på brugte motorcykler, der har en værdi på over 200.000 kr. En finansiel leasingkontrakt minder mest af alt om, at købe motorcyklen selv med finansiering, dog er der nogle væsentlige forskelle, såsom at det er leasingselskabet der ejer motorcyklen i hele leasingperioden. Hvis der skulle komme nogle udgifter til reparation, service, syn og så videre, så er det leasingtager der skal betale alle disse udgifter, selvom det er leasingselskabet der ejer motorcyklen. Når leasingperioden er slut, så skal leasingtager sælge motorcyklen til en tredje part, til den restværdi der står i leasingkontrakten.